Det Danske Filminstituts nye website
Det Danske Filminstitut, hvor jeg har fornøjelsen af at tilbringe mange af døgnets bedste timer, har fået nyt website. Forbedringerne er markante, både foran og bagved scenen.
Den nuværende version af dfi.dk har nu været tilgængelig i en lille måned og er udviklet i samarbejde med 1508 og Netmester. Den afløste et website, som var struktureret noget anderledes og i sin grundlæggende form havde 8-9 år på bagen. Her er en kort intro til de mest markante ændringer.
Fra bredde til dybde
Dfi.dk er ramme om et ganske stort antal services – herunder Cinemateket, branchehåndbogen DFI-bogen, og en håndfuld filmdatabaser – en række nyhedstjenester, en stor mængde statistisk filminformation, undervisningsmaterialer og information om de støtteordninger som DFI administrerer. I alt tæt på 70.000 sider.
Det gamle website var struktureret i bredden, og forsiden indeholdt en menu med 17 hovedindgange. Disse 17 er reduceret til 8 på det nye site – et antal, som er mere kompatibelt med almindelige brugeres evne til at overskue valgmuligheder.
Nu med billeder
Set i forhold til DFIs arbejdsområder og de massive billed- og videoressourcer instituttet råder over, var det gamle site temmelig visuelt asketisk. Det nye site bryder med den meget tekstbaserede formidling ved at introducere en række grafiske standardelementer og i det hele taget bygge de grundlæggende skabeloner op med billede(r) som vigtigt element. Desuden er flere sektionsforsider udstyret med en video-player, som kan vise filmtrailere eller små reklamefilm for Filmhusets tilbud.
Sammenhæng
Da sitet rummer store mængder baggrundsviden og samtidig en stor mængde nyheder, er der lagt stor vægt på at binde indhold sammen. Relationer mellem indhold oprettes både via grafiske kampagnefelter på sektionsforsiderne og igennem “Se også”-elementer, der indeholder både redaktionelt udvalgt og automatisk genereret indhold.
Sitets sociale sider
Redesignet har unægteligt lagt vægt på større fleksibilitet og brugervenlighed i DFIs formidling. Front end-mæssigt peger tre elementer dog frem imod en større åbning mod den digitale omverden:
- Alle indholdssider kan nemt deles på sociale netværk via addthis.com
- Indholdssider kan tilføjes kommentarer, hvis redaktøren har aktiveret funktionen (eksempel)
- Alt aggregeret indhold, herunder søgeresultater, genererer et RSS-feed, et iCal-feed eller begge dele (eksempel)
Desuden er CMSet gearet til at publicere eksterne feeds på en nem og fleksibel måde.
Fremtiden
Mange af tankerne bag redesignet har vist deres værd. Med så stor en ombygning er der dog selvfølgelig også elementer som skal justeres og under selve udviklingen er der dukket nye gode ideer op. Så sitets udvikling vil fortsætte støt. Blandt andet baseret på brugernes feedback og forslag.
Kommentarfeltet nedenfor står åbent :-)
Dette indlæg ligner…
Er det et filminstitut i din lomme…? (05/05/2011)
Politiken-analyse om Websitets Snarlige Død (04/05/2009)
Engelsk website lader brugere finde film på tværs af platforme (29/01/2009)
Åben dataadgang til Danmarks Nationalfilmografi (22/10/2010)
Computerspil sælger mere end film – hvis man da snyder på vægten (01/05/2010)
Velkommen til disse ydmyge sider. Jeg hedder Jonas og arbejder som onlinespecialist hos Egmont. Tanker du måtte snuble over på denne blog er helt mine egne (i de tilfælde hvor jeg ikke bare har hugget dem fra andre).

Computerspil-grundbog på trapperne. Detaljer ovre på Facebook.Populærest
- Eksperimentet: Vold og computerspil
- Pia Kjærsgaard i Detektor
- Hvad ved du om uvidenhed?
- Computerspil skaber vold – ligesom børn …
- Fri sex og nye medier
- En forbløffende god bog om computerspil
- Den virale markedsførings eneste problem…
- Anmeldelse: Politikens iPhone-app
- PhD defense completed – get ready
- Man gjorde et onlineleksikon fortræd
Tag cloud
research digital borgerinddragelse Understanding Video Games digitale medier Nye medier Computerspil Det Danske Filminstitut Min forskning Players' Realm anthology Simon Egenfeldt-Nielsen ITU film politiken Facebook Persuasion webdesign anmeldelse Tillid self-constraint PhD Akademia bookmarks Undersøgelse Personligt Edward Castronova Announcements/CfPs webkommunikation World of Warcraft Second Life Wordpress












