Konsollernes fremtid

Den gamle garde
Den gamle garde

Verden er af lave. PlayStation 3 og Xbox 360 gråner i toppen, men har ved sund kost og aktiv livsstil holdt sig i god form i hele 6-7 år. Det er voldsomt længe og afløserne rumler i kulissen. Men klynger producenterne sig til fortiden, eller er der reel efterspørgsmål efter dyre, hi-tech-bokse, der kan alt?

PlayStation 3, Xbox 360 of Wii fløj relativt tjept over disken i midten af nullerne. Se bare her:

Konsolsalg per antal måneder siden lancering. Lånt fra Gamasutra.
Konsolsalg per antal måneder siden lancering. Lånt fra Gamasutra.

Men allerede i disse maskiners barndom var der kætteriske røster, som hævdede at vi levede i spillekonsollens absolutte solnedgangsår. At der måske ikke engang ville være en næste generation. Det bliver der dog. Ja, Nintendo – som jo lidt kører sit eget liv og strategi – har allerede næstenpensioneret den gamle Wii. Dog har afløseren ikke, indtil videre, været nogen sønderlemmende økonomisk succes.

Men hvordan vil det gå den nye generation? Vil det lykkes at få mast de nye konsoller ind i allerede tætpakkede dagligstuer? Forudsigelser af denne slags er selvfølgelig god gammel spåkonevirksomhed, da mange variable er helt ukendte (specifikke features, prispunkter, eksklusive launch-titler…). Men det kan alligevel være interessant at forsøge, for så er det nemmere at blive overrasket og dermed klogere på hvilke præmisser der bør lade livet. Så: Hvordan tror du det vil gå? Kommentarfeltet er dit.

(Og så vender vi tilbage til dette indlæg, når virkeligheden har afgjort hvem der fik ret :-))

2 thoughts on “Konsollernes fremtid”

  1. Jeg er mere i tvivl om hvordan det vil gå denne gang end nogen sinde.

    MS syntes at to meget på “Dagligstuen” som målgruppen, mere end bare “Gameren” Jeg har bare svært ved at se hvad det er for features som en “ny box” kan tilføre som ikke allerede er i de gamle.

    De nye boxe bliver formentlig dyre, også selvom de bliver solgt under produktionspris, og en pris hvor at TV features skal være med betydeligt “content” for at kunne være med.

    Samsung står godt med at have features på selve TV’et og Apple TV står godt (med en god pris) hos alle Apple folkene, og folk som bare vil have noget tilgængeligt internet indhold på deres TV.

    xboxen kan formodentlig ikke konkurrere med Apple Tv på pris

    xboxen kan formodentlig ikke konkurrere med indholdstjenester som Netflix og HBO, og derfor ikke have mere unikt “stue” indhold end disse tjenester som (heldigvis) vil ud så mange steder som muligt.

    Både Nintendo (Wii U) og Sony (PS 2.5) har forsøgt at gøre deres konsoller til hub for det broardcastede TV signal, og MS har selv (uden succes?) forsøgt med både Windows media center og egetproduceret interaktivt tv. Altså ikke en lovende mediehistorik for spilkonsoller.

    Og jojo, det går (for) godt med at sælge/udleje film på xboxen, men markedet for den slags er i rivende udvikling pt, med f.eks. Danske YOUBIO med en box til 500 kr. Og alle de nye abonnement tjenester som allerede er nævnt.

    Så alt i alt kan boxens unikke position kun være hvis den (som en anden iPhone) kan agere switzerkniven foran TV, og rent faktisk erstatte ALLE de pokkers bokse som er tilsluttet. Jeg er ikke optimistisk for dette projekt (her taler vi i Danmark)

    Mit BUD:

    Men altså, godt salg i starten, hvor alle glade spillemænd (m/k) skal have den fedeste box til deres klassiske spil som FIFA og Black Ops. Ikke så stejl en salgskurve som sidste gen. (spørgsmålet er om ikke husholdnings budgettet til konsolspil er overtaget af telefonen)
    Jeg håber virkeligt at MS overrasker mig og leverer varen i forhold til brugervenlighed TV/Musik oplevelsen i stuen, men frygter at den fremtid har Appel sat sig på (potentialet i iPhone/iPad/Apple TV er stadig ikke helt foldet ud med hensyn til spil, men mon ikke det kommer næste år også?)

    Historikken fortæller os at PS1 var med til at få DVD til at slå igennem, og at BlueRay måske vandt over HDDVD pga PS3 havde indbygget BlueRay og Xboxen kun havde HDDVD (nu ikke længere supporteret (DOH)) som eksta udstyr.

    Men næste generation af MEDIE diske er uden tvivl ingen diske. Og disse fås jo allerede til denne generation af konsoller.

    (ville også skrive lidt om MS/SONY/Nintendos måder at gå i selvsving på men tiden..)

  2. Mit bud: I forhold til nuværende generation, vil den kommende ligge mindst en tredjedel under salgskurven.

    Det primære problem er (som du nævner, Bo) at de nye maskiner formentlig ikke vil tilbyde væsentlige nye features. PS3 og Xbox 360 var pludselig mediecentre med muligheder som forgængerne slet ikke tilbød.

    Det næste problem er konkurrencen. I 2005/2006 var spillekonsoller med brede medieafspilningsmuligheder en relativt unik kategori. I dag kan iPads mv. afvikle spil på et relativt højt niveau – og har end da overtaget en af konsollernes oprindelige fordele: At det var simpelt og effektivt. Med endeløse systemopdateringer og massive patches har nutidens konsoller kastet denne fordel overbord.
    Og flere andre bokse kan nu afvikle medietjenester – f.eks. Apple TV, som end da er rørende billigt til sammenligning.

    Jeg har svært ved at se hvad der salgsmæssigt skulle få den kommende generation op på siden af den nuværende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *