Radio er den nye radio

Du siger brugergeneret indhold og kollaborativ filtrering. Men inderst inde ved du det godt: Den digitale udviklings væsentligste frembringelse er radio på din iPod.

Jeg elsker podcast. Jeg har elsket podcast siden jeg, i 2005, havde en lang daglig bustur gennem Sydney, hvor jeg klyngede mig til min lille iPod Shuffle.

Særligt interaktivt eller teknisk revolutionerende er det ikke. Ja, det er faktisk oftest ren shovel-ware, hvor eksisterende indhold blot klemmes ud gennem endnu en kanal. Men det løser et indlysende problem: Der produceres strålende radio, og du har aldrig tid til at lytte koncentreret lørdag kl. 13. Og samtidig passer det som fod i hose til en brugskontekst som de fleste af os lever med: Transport. Her duer hverken læsning eller video – på din cykel er radio the shit.

Interessant nok er det langt hen ad vejen de samme programmer, jeg hører i dag som for fem år siden. Og her kommer en kort intro til et par af de langtidsholdbare.

• Mennesker og Medier (DR, P1). Lasse Jensen er utrættelig i sin løbende analyse af det danske medielandskab. Han er bedst, når han giver sig lov til at tale selv og mindst interessant, når han fortaber sig i journalistik-specifikke diskussioner som kun the gentlemen of the press vist kan interessere sig for.
• Kommunikationscast (selvstændig produktion). Når man tænker på, at de hverken har budget eller forretningsplan, så er Katrine Thielke og Mikkel Westerkams ugentlige Kommunikationscast et lille mirakel. Selv hvis man ikke tager denne kontekst i betragtning er det pretty damn imponerende. Thilke og Westerkam dækker kommunikationsbranchen og omkringliggende herreder med både viden og humor. Og de gør det uge efter uge.
• Mark Kermode and Simon Mayo’s Movie Reviews (BBC, 5 Live). Jeg mindes, at den let elitære filmanmelder Kermode og hans mere prosaiske sidekick Mayo var endnu morsommere for nogle år siden, men de er stadig voldsomt underholdende. Kermodes holdninger er skarpslebne og leveres med overskud og energi. Når man har lyttet til de to herrer (og det kræver en indsats at hoppe med på deres mange indforståede temaer) virker mange P1-programmer pludselig som energiforladt plejehjemsradio.
• Harddisken (DR, P1). På den ene side opfylder Harddisken et specifikt behov (danske teknologinyheder i radioen) ganske godt og tager sit tema fuldt ud seriøst. På den anden side har programmet periodevis været plaget af lange ufokuserede indslag som har syntes dikteret af formatet (programmet skal vare en time) snarere end indholdets relevans. Og så har der meget længe været kludder i filerne på iTunes, hvilket i kombination med iPhonen’s dårlige podcastunderstøttelse er ret belastende. Programmet jeg i princippet elsker – og som ofte er godt -  men som af og til irriterer mig i praksis.
• Skeptoid (selvstændig produktion, skeptoid.com). Brian Dunnings ugentlige angreb på pseudovidenskab, overtro og vandrehistorier. Her bliver man klogere, underholdt og til tider skræmt af hvor bizarre nogle menneskers verdensbilleder er.

Hvad hører du?

Dette indlæg ligner…
Jeg er megatræt af “dybe links” (13/02/2009)

Gode Ideer 1: Den Lange Hale (11/03/2009)

Den virale markedsførings eneste problem er dens kritikere (04/03/2010)

Print er det nye vinyl (30/08/2011)

Fri sex og nye medier (14/09/2009)