Hvad i alverden skete der for e-bogen i 2013?

Hvem skulle have troet det? 2013 var året hvor væksten i salg af e-bøger stødte ind i en urokkelig mur.

Nedenstående graf var, efter min mening, årets mest interessante. Den viser væksten i det amerikanske e-bogsmarked; en vækst der i flere år fik den helt store dommedagstypografi frem, men som nu er forsvundet. Fra 252% vækst mellem 2009 og 2010 var vi nede på 5% fra 2012 til 2013 (målt på solgte enheder).

Kilde: Association of American Publishers (se f.eks. publishingperspectives.com)

Udviklingen er ret bemærkelsesværdig. Selvom p-bogsmarkedet er svagt faldende (og en lille stigning for e-bøger ikke er helt så uvæsentlig endda) er det jo stort set ensbetydende med at e-bogsmarkedet (i nogle regioner) har ramt et plateau.

Det har ikke skortet på forklaringer, se f.eks. Nicholas Carrs udmærkede spekulationer. Disse betragtninger redegør fint for e-bogens begrænsninger, men jeg synes ikke helt de forklarer selve vækstkurven. At noget, der voksede så eksplosivt, skulle stabilisere sig så hurtigt virker overvældende. Har du en god forklaring?

I hvert fald bliver det meget interessant at følge udviklingen i Danmark, hvor e-bøger udgjorde omkring 5-6% af markedet tilbage i 2012 (en 50% vækst fra 2011).

Anmeldelse: Fremtiden er papirhvid

Og der blev lys. Kindle Paperwhite, Amazons seneste e-ink-maskine, har touch-skærm og indbyggede lamper. Det lyder som en lavteknologisk fattigmands-tablet og det er det ogsÃ¥ – pÃ¥ den allerbedste mÃ¥de.

Indbygget lys lyder en smule undervældende, hvis man er vant til farvestrålende retina-skærme. Men blandt dedikerede e-readere baseret på e-ink er det en lille, festlig revolution.

Hidtil har jeg læst på en Kindle 3, en model uden touch-screen og med fysisk keyboard. Bladring via knapper på siden har aldrig generet mig, men denne ældre maskine har helt åbenlyst manglet en lyskilde. Og så har præsentationen af mit digitale bibliotek været aktivt kedsommelig, da samlingen blot fremstod som en uopfindsom liste af tekst.

Kindle Paperwhite, som jeg nu har brugt i en uges tid, lapper disse huller. Det indbyggede lys kastes ind over skærmen fra siderne og har to positive effekter og én bivirkning.

På den positive front kan man jo (selvsagt) rent faktisk bruge maskinen i dårlig belysning og så fremstår skærmen mere hvid og papiragtig end tidligere.

På minussiden medfører teknikken ikke en helt jævn belysning på tværs af siden. Der opstår sorte skygger som går lidt ud over den rene papirhvide æstetik. Det har dog ingen funktionel betydning.

Bogsamlingen præsenteres nu grafisk (om end monokromt) og det er en klar fordel, at denne del nu i det mindste fremstår tåleligt.

Touch-brugerfladen fungerer i det store hele udmærket. E-blækket kan ikke altid rendere helt hurtigt nok, men det gør ikke noget videre, da man sagtens kan taste videre selvom skærmbilledet er lidt forsinket. Markering af tekst er en væsentligt hurtigere proces med touch end med det fysiske keyboard, hvor man ofte skulle scrolle en del rundt.

Selve bladringen sker ved tryk (eller swipe, eller hvad du nu føler for) på en bestemt del af skærmen. For mig at se er det hverken værre eller bedre end de gamle knapper på siden.

Interaktionsdesignet virker til gengæld en smule ubeslutsomt. Det virker som om Amazon-designerne ikke er er helt enige om hvordan man bedst navigerer i lister via touch. Men mon ikke det bliver ensrettet med tiden?

Alt i alt er vi ude i en serie beskedne forbedringer. Hvis du opgraderer fra tidligere version bør det være for lysets skyld. Hvis du overvejer Paperwhite som din første e-læser, så er den hermed varmt anbefalet.